Fritid Tilskud

Har din forening styr på næste års tilskud?

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Kommuneqarfik Sermersooq indfører fra nytår nye regler for foreningstilskud. Det betyder, at din forening højst sandsynligt kan få flere penge i tilskud, men det betyder også, at vi stiller nye krav til både foreninger og til medlemmerne.

Fremover vil alle foreninger kunne få et driftstilskud, men for at foreningen kan få det driftstilskud, skal den være registreret på kommunernes fritidsportal. sammisassat.gl. Der er sat 870.000 kroner til fordeling mellem kommunens foreninger til driftstilskud.

Udover driftstilskuddet er der også et medlemstilskud, som betyder, at foreninger med flere medlemmer får et større tilskud. For at få dette tilskud udbetalt er det et krav, at medlemmerne registrerer sig som medlemmer på sammisassat.gl. Der er først muligt at tilmelde sig som medlem i en forening på siden, når foreningen er oprettet og har gjort det muligt at tilmelde sig som medlem online.

Der er sat 1,3 millioner kroner af til fordeling mellem kommunens foreninger til medlemstilskud.

Rejser er typisk den største udgift for foreningerne. Der er derfor afsat 6,5 millioner kroner til fordeling mellem kommunens foreninger i rejsetilskud. Din forening skal søge om tilskud til næste års rejser inden den 1. december i år.

Foreninger kan søge om rejsetilskud ved at udfylde dette skema og sende det til peqatigiiffiit@sermersooq.gl

Hvis din forening har brug for hjælp til at søge om tilskud, står Fritidsafdelingen klar til at hjælpe. Telefon: 36 75 30 eller e-mail: peqatigiiffiit@sermersooq.gl

Du kan høre eller se podcasten om det nye regler for foreningstilskud. NB: Udsendelsen er på grønlandsk.

Læs flyer / se plaket om det nye tilskudsregler