Kommuneqarfik Sermersooq har uddelt 3.400 iPads til alle elever og lærere i hele kommunen. Det er sket gennem projektet Kivitsisa, som nu er udrullet i hele landet.
I september blev udrulningen af projektet Kivitsisa færdig. Det betyder, at alle elever og lærere i Kommuneqarfik Sermersooq og resten af landet nu har iPads.
Milepælen blev rundet i Kommuneqarfik Sermersooq på Ejnar Mikkelsenila Alivarpia, og meget passende var Ejner Mikkelsens barnebarn i byen under markeringen.
Kompetenceløft til både lærere og elever
Med iPads i undervisningen kræver det også noget af lærerne. Derfor har underviserne gennemgået forskellige kompetencekurser for at være klar til en hverdag, hvor iPaden er en del af klasselokalet.
Denne proces vil løbende foregå fysisk og online, så underviserne bliver bedst mulig rustet til at varetage deres job med det nye redskab i klasselokalet.
Udrulningen af projektet betyder, at alle elever fra 2. klasse og op har fået en iPad. Førsteklasseselever vil fremover også få en, men det bliver efter en måneds skolegang, så de først får en fornemmelse for, hvad det er at gå i skole.