Transport og Rejse

Tunnellen i Nuuk er lukket fra kl. 12.00

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Da omstændighederne endelig er til det, og det ikke er sikkert hvornår muligheden igen opstår, bliver tunnelen i Nuuk asfalteret fra i dag kl. 12.00 til arbejdet er færdigt i løbet af aftenen.

Nu er alle de offentlige veje i Nuuk, hvor der er planlagt asfalteringsarbejde i resten af 2022, blevet fræset og klargjort. Borgere bedes være opmærksomme på områderne, og køre forsigtigt på disse strækninger.

Asfalteringen af de klargjorte veje vil foregå over de kommende måneder.

Arbejdet vil oftest blive varslet med et par timers varsel. Den korte varslingsperiode bunder i, at asfaltsjakket først kan begynde deres arbejde, når en lang række betingelser er opfyldt. Her spiller det omskiftelige vejr en stor rolle.