Services

Borgerne fejrede 97-års fødselsdag for Ittoqqortoormiit

Den 4. september 2022 havde Ittoqqortoormiit 97års jubilæum, og mange borgere var mødt op til festmåltid og underholdning i minihallen.

Fra klokken 18.00 var der kaffemik i minihallen, hvor alle byens borgere var inviteret. Der var både jubel og glæde i løbet af aftenen, hvor borgerne kunne hygge sig med masser af mad og underholdning. Aktiviteterne stod blandt andet på dans, polka, trommedans, og forskellige konkurrencer. Den festlige aften blev afsluttet med fyrværkeri klokken 22.00.

”Man kan mærke at borgerne kom og havde glædet sig til den dag, og så var det vigtigt for alle, at deltage i dette jubilæum. Selvom det blev sent, hyggede både børn og voksne sig hele aftenen, og de indtil hele arrangementet var slut”, fortæller Charlotte Pike, afdelingsleder for Sundhed- og fritidsafdelingen i Ittoqqortoormiit.