Borger

Varsel: Voldsom piteraq i Tasiilaq lørdag d. 24. september

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

DMI varsler om piteraq i Tasiilaq lørdag aften og nat, med vindstød op til 50 meter i sekundet. Grønlands Politi og Beredskabet i Sermersooq opfordrer til, at borgere i byen bliver indendørs, og tager alle mulige forholdsregler.

Den foreløbige vejrmelding fra DMI viser, at vinden blæser op i løbet af dagen lørdag, og forventes klokken 18.00 at nå op til 30 meter i sekundet.

Efter klokken 21.00 tager vinden til, og byen kan opleve vindstød på op til 50 meter i sekundet.

Vinden forventes at aftage i løbet af søndagen, og nå ned på 10 meter i sekundet hen på eftermiddagen.  

Alle kommunale afdelinger og institutioner, der normalt holder åbent i weekenden, vil være lukket under denne piteraq.

I nødstilfælde kan borgere kontakte de lokale myndigheder på følgende telefonnumre:

Politi  +299701448

Beredskabet  +299250996 / +881641482283