Borger

I Paamiut har personer med handicap udsmykket byens bro

Historic information

Information such as rates, opening hours, rules etc. in this article might not apply today.

Brugerne af Værestedet Nuilaaq har lavet et skilt med teksten ”Paamiut Asasara” (mit elskede Paamiut) til byens eneste bro, med støtte fra Lokaludvalget i Paamiut. Skiltet blev hængt op i denne uge.

I Paamiut har syv borgere med handicap har haft glæde af at lave et skilt, som Lokaludvalget har støttet.

”Vi har i Lokaludvalget udarbejdet en helhedsplan for vores arbejde, og udsmykning af bybilledet er med. Vi har derfor valgt at støtte Nuilaaq-brugerne til at lave et skilt til byens bro. Vi er glade for at, at vi kan inkludere personerne med handicap, og vi er meget stolt af dem og deres arbejde”, siger Lucia Møller-Grønvold, som er medlem af Lokaludvalget i Paamiut.

Og lederen af Værestedet Nuilaaq, Andrine Jensen, er glad for, at brugerne i Nuilaaq har fået muligheden for at lave skiltet.

”Vi er rigtigt glade for muligheden. Det er ikke bare et skilt, der er blevet lavet og hængt på broen. De syv brugere, der har været med til at lave det, har også fået OCN-forløb (Open College Network). Så de kommer til at får et papir for deres OCN-forløb”, siger Andrine Jensen.

Open College Network, eller i daglig tale OCN, er et anerkendt læringsforløb, hvor borgere kan opnå læringsbeviser på deres kompetencer. Det er en metode, der er med til at værdisætte kompetencer og læring uden for det formelle og traditionelle uddannelsessystem.