Borger

Ny regnskabschef: Stabilitet og sammenhold er det vigtigste

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Pætur Jørðdal Niclasen er den 1. august 2022 startet som regnskabschef. Pætur kommer fra en stilling som afdelingschef for regnskabs- og serviceafdelingen i Departement for Råstoffer og Justitsområdet.

Efter 7 år ved Selvstyret, startede Pætur Jørðdal Niclasen den 1. august som regnskabschef i regnskabsafdelingen i kommunen.

”Jeg glæder mig rigtig meget og er spændt på at komme i gang. Folk har været søde, og det virker som en rigtig god arbejdsplads”, siger Pætur Jørðdal Niclasen.

Pætur er cand. Merc. i finansiering og regnskab fra Copenhagen Business School, og har arbejdet i råstofbranchen i omkring 10 år. Først hos Statoil i Færøerne og derefter i Råstofdepartement i Selvstyret. Nu skal han stå med ansvaret for kommunens regnskaber, og han glæder sig til, at skulle arbejde mere med plusser og minusser, og har styre på kommunens penge.

”Nu kommer jeg lidt tilbage til min uddannelse, hvor jeg skal arbejde meget mere med regnskab. Jeg har selvfølgelig siddet med regnskab, da jeg var hos Selvstyret, men ikke ligeså meget som jeg kommer til nu. Det glæder jeg mig rigtig meget til.”, siger Pætur.

For Pætur er der bl.a. to ting, der er særligt vigtigt i et team, hvis alt skal fungere optimalt.

” Det kan godt lyde lidt banalt, men det er vigtigt, at systemerne som medarbejderne bruger til dagligt, fungerer. Dertil er det også meget vigtigt, at der er et godt sammenhold mellem medarbejderne og at folk trives på arbejdspladsen. Hvis jeg kan opnå disse ting som chef, så vil jeg være ganske tilfreds”, slutter Pætur Jørðdal Niclasen.

Pætur var i sit tidligere arbejde departementschefens souschef i alle henseender, og fungerede derfor som stedfortræder for departementschefen, men vil nu referere til vicekommunaldirektør Marie Fleischer.