Borger

Asfaltværk skal i Kommunalbestyrelsen

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Oprydningsarbejde fanger en ubudgetteret udgift

For to år siden kunne man læse på sermersooq.gl at Kommuneqarfik Sermersooq skal overtage et asfaltværk fra Munkgruppen.  Det var en god nyhed, fordi kommunen fik et godt tilbud på en hårdt tiltrængt opgradering af Nuuk nedslidte asfaltværk.  Kapaciteten blev tredoblet og værket kan endog levere asfalt til Paamiut. Et stort fremskridt for kommunen.

I dag to år efter benytter Kommuneqarfik Sermersooq Munck Gruppens asfaltværk, hvilket også er en del af aftalen. Desværre har den igangværende oprydning på anlægsområdet afsløret at fejl i håndteringen internt i forvaltning for Anlæg og Miljø. Kommunalbestyrelsen har været til rundvisning på værket, det er blevet drøftet på Kommunalbestyrelsens temadag og Udvalg for Anlæg og Miljø, men værket har aldrig fået den endelige godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

”Da vi opdagede de første uregelmæssigheder var min klare besked til forvaltningen at jeg ville have alt undersøgt og at de skal frem i lyset. Jeg vil gerne rette en stor tak til de medarbejdere der har fundet sagen og bragt den til min opmærksomhed”, siger Chalotte Ludvigsen.

Den samlede pris på asfaltværket er 20 millioner kroner. De første 7,5 millioner kroner er allerede afdraget med budgetterede midler.  På mandag tager Kommunalbestyrelsen de første skridt i retning mod at de resterende midler optaget på budgettet for 2023.

Da handlen blev indgået i april 2020, var det i begyndelsen af Corona-epidemien og afholdelse af politiske møder havde været svært at planlægge. Handlen skulle efterfølgende have været til politisk behandling med henblik på at blive optaget på budget 2021.

”Selvfølgelig ærgrer det mig at der er sket fejl i så vigtig en sag, men det vigtigste nu er at fejlen er blevet fundet og vi kan bringe orden i forholdene.  Alle er enige om at vi har brug for et nyt asfaltværk, så nu skal vi have sikret betalingen”, siger Charlotte Ludvigsen.

Fejlen blev opdaget som et led i den interne oprydning i Kommuneqarfik Sermersooq og ingen af de medarbejdere der var involveret i sagsbehandlingen er længere i deres stilling.

Købsaftalen vil hurtigst muligt blive fremsat i Udvalg for Økonomi og Erhverv og efterfølgende i Kommunalbestyrelsen.