Borger

Nyt skiudstyr til Tasiilaqs børn og unge

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Skibakken er meget populær blandt børn og unge i Tasiilaq, og fra næste sæson er der lagt op til mere trængsel på bakken. Byens børn og unge kan nemlig se frem til at prøve en masse nyt udstyr, som ankommer med skibet allerede i juni.

Vinterens sne er på vej væk, men når den kommer igen, vil de ski-glade børn og unge fra Tasiilaq være ekstra spændte.

De kan nemlig se frem til at suse ned ad skibakken med helt nyt udstyr, som ankommer til byen inden længe.

Helt præcist drejer det sig om to paller med forskelligt udstyr til primært børn og unge. Pengene til udstyret er doneret af Kraemers Grønlandsfond, og RAL har kvit og frit sørget for transporten af pallerne fra Danmark.