Borger

Fejl sendte regninger til inddrivelse

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Er du blevet sendt til inkasso for en regning fra Kommuneqarfik Sermersooq, som du aldrig har fået? Så er du sammen med andre blevet berørt af en teknisk fejl med betalingsservice.

Fejlen betyder runde tal, at 3.850 regninger i december med forfaldsdato i januar 2022 er blevet sendt direkte til inddrivelsesmyndigheden, før den almindelige regning var sendt ud dig – borgeren/virksomheden.

Over 500 borgere har betalt den regning, som de har fået fra inddrivelsesmyndigheden før kommunen kunne nå at trække den tilbage. Er du en af de resterende borgere/virksomheder, der har fået en ufortjent henvendelse fra inddrivelsesmyndigheden, skal du blot se bort fra denne. Kommuneqarfik Sermersooq har nemlig trukket inddrivelsessagen tilbage. Du vil i stedet modtage en PBS-opkrævning i løbet af marts måned eller senest i starten af april – sammen med opkrævningen fra marts.

Hvad skal du gøre?

Har du allerede betalt din regning via inddrivelsesmyndigheden, skal du ikke foretage dig mere. Vil du gerne betale din regning her og nu, kan du henvende dig hos kommunens Borgerservice og bede om en fakturakopi med henblik på betaling.

Foretrækker du betalingsservice, hvor du er tilmeldt, skal du ikke foretage dig yderligere. Du skal heller ikke tilmelde dig betalingsservice på ny.

Fejlen er sket, men vil ikke gentage sig

Kommuneqarfik Sermersooq undskylder for dette forløb og håber på forståelse fra  det berørte borgere og virksomheder