Services

Nye regler for besøg på plejehjem og ældrekollektiver

Tiltagene der skal beskytte de ældre på plejehjemmene i Nuuk forlænges og udvides, så de også inkluderer ældrekollektiverne i Ittoqqortoormiit og Qeqertarsuatsiaat. Læs her hvad du skal være opmærksom på.

For at beskytte beboerne mod smitte, er der i perioden fra den 4. januar til og med den 31. januar 2022 særlige regler for besøg på plejehjemmene i Nuuk ogældrekollektiverne i Ittoqqortoormiit og Qeqertarsuatsiaat.

Max antal besøgende
En plejehjemsbeboer i Nuuk må ikke have mere end 3 besøgende ad gangen. Beboere på ældrekollektiverne i Ittoqqortoormiit og Qeqertarsuatsiaat må kun have 2 besøgende ad gangen. Der er ingen undtagelser til denne regel, og gælder for alle besøgende i alle aldersgrupper, også en beboers nærmeste familie.

Husk mundbind
Besøgende SKAL bære mundbind under hele opholdet.  

Forebyg smitte
Derudover skal besøgende huske de generelle forebyggende tiltag mod Covid-19:

  • Mød ikke op på plejehjemmet eller ældrekollektivet hvis du er syg eller har symptomer på sygdom
    • Vask dine hænder ofte eller brug håndsprit.
    • Host og nys i dit ærme, også hvis du har mundbind på.
    • Begræns fysisk kontakt – undgå håndtryk, kindkys, kram mv.
    • Hold afstand og bed andre om tage hensyn.