De to børneinstitutioner i Nuuk, som er lukket på grund af Coronasmitte, forbliver lukket et stykke tid endnu.
Den integrerede daginstitution Timmiaaqqat, der har været lukket siden en ansat og barn testede positive mandag, vil tidligst åbne igen på tirsdag den 14. september. Fritidsordningen AKO Narsarmiutaq er også lukket indtil videre. Landslægeembedet tager stilling til en genåbning når testning af børn og personale har vist hvor udbredt smitten på institutionen er.
Onsdagen bød også på endnu en smittet elev på USK. Elevens klasse er sendt i hjemmekarantæne og til test.