Services

Tasiilaq tager det fulde ansvar kultur, sundhed og fritid

Alle aktiviteter inden for sundheds, fritids- og kulturområdet i Tasiilaq skal fremover varetages lokalt. Det sker efter ønske om at bringe området tættere på borgerne og gøre samarbejdet med andre områder i Tasiilaq lettere.

Kommuneqarfik Sermersooq har foretaget en omorganisering inden for sundheds, fritids- og kulturområdet. Helt konkret betyder det, at ansvaret flyttes fra Nuuk til Tasiilaq.

”Beslutningerne kommer tættere borgerne, og det er vi jo rigtigt glade for. Vi arbejder stadig med de samme visioner, men med denne ændring bliver det lettere for os at lave lokale tilpasninger inden for de eksisterende rammer”, siger områdechef i Tasiilaq, Hjørdis Viberg.

Hun mener, at ændringen bliver til gavn for både borgerne og medarbejderne, der nu kan holde fuldt fokus på lokalområdet.

Der kommer fortsat til at være samarbejde med forvaltningen i Nuuk for at sikre, at borgerne oplever et tilsvarende serviceniveau uanset, hvor de bor. Samtidig vil Tasiilaq og Nuuk fortsat arbejde for kommunens fælles mål.