Kultur Oplevelser

Ittoqqortoormiit vil styrke den lokale trommedans

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Borgerne i Ittoqqortoormiit vil til september få muligheden for et traditionsrigt kulturforløb, når der bliver holdt 14 dages workshop med trommedans med lærere fra Tasiilaq

©Mads Pihl – Visit Greenland

Til september vil borgerne i Itoqqortormiit få muligheden for at lære trommedans.

Charlotte Pike, afdelingsleder i Sundhed og Fritid i Ittoqqortoormiit har fået arrangeret trommedans udøvere fra Tasiilaq til at komme og lære fra sig i en 14 dage lang workshop i Ittoqqortoormiit. Kursisterne kommer til at lære, hvordan man bruger qilaat. (skindtrommen red.) Hvordan mænd og kvinder hver især bruger trommen, hvordan man skal bevæge kroppen, og hvordan man slår trommen an.

“Jeg tror på, at arrangementet vil være med til åbne øjnene op for byens borgere, og være med til at gøre den del af vores kultur vigtig igen, så det atter bliver noget, man underholder sig med til hverdage,” fortæller Charlotte.

Grundlaget for workshoppens tilblivelse var, at Charlotte og hendes kollegaer kunne, se hvilken glæde det gav, når nogen opførte trommedans til højtiderne. Da der ikke længere er nogen udøvere af trommedans i Ittoqqortoormiit, kunne de se vigtigheden i at få tilbageført den traditionsrige utrykningsform til byens kulturliv.

Workshoppen bliver sponsoreret af Kommuneqarfik Sermersooqs pulje for kulturarrangementer, Sermeq Puljen. Fristen for næste ansøgning til Sermeq Puljen er 1. November 2021.