Borger

Indvielse af genbrugsbutikken ATOQQIK

Historic information

Information such as rates, opening hours, rules etc. in this article might not apply today.

Den 11. februar kl. 13.00 indvier Kommuneqarfik Sermersooq den nye kommunale genbrugsbutik Atoqqik ved siden af Sermersooq Affaldscenter

Med åbningen tager Kommuneqarfik Sermersooq endnu et skridt mod mere genbrug. Atoqqik vil formidle genbrug af bl.a. møbler, byggematerialer og andre brugsgenstande.

”Vi har længe haft et ønske om at kunne videreformidle de mange brugbare møbler og genstande, der ender som affald på modtagestationen” fortæller miljøchef Frank Rasmussen.

Åbningen af Atoqqik er i tråd med både Kommuneqarfik Sermersooqs ønske om mere genbrug i kommunen og Selvstyrets nyeste Affaldshandlingsplan, hvori det bl.a. er en målsætning at etablere direkte genbrug, nedbringe affaldsmængden og øge genanvendelse frem mod 2031.

”Med den nye genbrugsbutik sikrer vi, at så mange som muligt får glæde af brugbare genstande, der ellers ville være gået til spilde. Det er til gavn for borgerne, miljøet og samfundet.  Vi er derfor meget stolte over at åbningen af Atoqqik,” siger Frank Rasmussen.

Indvielsen af genbrugsbutikken Atoqqik finder sted torsdag den 11. februar kl. 13.00 ved forbrændingen på Pukuffik. Ved åbningen vil  borgmester Charlotte Ludvigsen foretage den officielle indvielse.

For mere information se https://www.facebook.com/atoqqik

eller kontakt Miljøchef Frank Rasmussen frra@sermersooq.gl , tlf. 56 46 69

Praktisk info:

Indvielsen finder sted delvist udenfor og delvist indenfor. For overholdelse af Covid-19 anbefalingerne gør vi opmærksom på, at der maksimalt må opholde sig 20 personer i lokalerne ad gangen. Vi forbeholder os retten til at begrænse adgangen yderligere og besøgende vil derfor blive lukket ind i mindre grupper.

Pressen er inviteret til at deltage i åbningen.