Services

Det midlertidige ungecenter blev præsenteret

Tirsdag den 19. januar var 2.viceborgmester Harald Bianco på besøg ved det midlertidige ungecenter i Tasiilaq.

Ungecenteret i Tasiilaq åbnede 1.januar 2021, og er for tiden placeret i midlertidige lokaler ved krisecenteret.  Her fik Harald Bianco indblik i dagligdagen for de unge i huset.

”Jeg er meget fortrøstningsfuld, og jeg er glad for at jeg kunne se ungecenteret. De har fået en god start og jeg ser frem til resultaterne”, fortæller Harald Bianco.

Afdelingsleder Jakob Noahsen og fagchef Nielsine Petersen var med til at vise rundt, mens de fortalte hvordan de forskellige afdelinger og arbejdsgange vil koordineres. Der var også fokus på fremtidsplanerne omkring børn og familie arbejdet i Tasiilaq.

Ungecenteret vil i løbet af næste uge flytte ind i nye lokaler.

Harald Bianco var også forbi Prinsesse Margrethes børnehjem, hvor han fik en rundvisning, og en snak med fungerende forstander, Mitdlaraq Motzfeldt Olsen.