Persida Lund blev født i Nuuk den 23. september 1935, og gik bort den 28. november i år, efter et liv i konstant udvikling, 85 år gammel. Hun efterlader sig sin mand gennem 67 år og en søn, samt 5 børnebørn og 14 oldebørn.
Persida Lund startede uddannelsen som billedvæver i 1981 og blev færdig i 1987. Hun har været med fra starten, da malerierne skabt af Hans Lynge skulle væves og hænges op i Kommuneqarfik Sermersooqs Rådhussal (Tidligere Nuuks Byrådssal). Hun har blandt andet været med til at væve ”Fangeren vender hjem” og ”Den sidste trommesang” som først blev malet af Hans Lynge. Hun har også lavet vævninger for Østre Landsret med forlæg fra Kistat Lund ”Søndre Igaligo Fjord” og ”Hvalerne” og ”Ulven og Haren” efter Jens Rosings forlæg.
Før hun blev den første grønlandske uddannede billedvæver, og var med til at lave gobelinerne i Nuuks byrådssal, havde Persida Lund en bred vifte af andre beskæftigelser. Hendes karriere, der ligesom hende selv var i konstant udvikling, fik sin begyndelse i 1950, da hun var 15 år, og startede som kiffaq ved tandlægen Valborg Albrechtsen. I hendes lange arbejdsliv nåede hun blandt andet også ansættelse som familievejleder, tolk i sundhedsvæsnet og butiksassistent i Grønlands første privatejede varehus.
Persida Lund arbejde med det menneskelige væsen hele sit liv, så da hun ville dygtiggøre sig yderligere i sit arbejde som socialmedhjælper, tog hun til Danmark for at uddanne sig som familievejleder.
Dengang var der ikke en socialpædagogisk skole, og derfor tog grønlændere deres uddannelse på Børnehaveseminariet i Århus. Under uddannelsen som familievejleder, underviste Persida Lund derfor samtidig de grønlandske socialpædagogstuderende, på grønlandsk, og delte ud af sin store erfaring.
Hun var ligeledes med til at oprette en selvejende børnehave på Aqqaluks Plads. Hun havde hørt om selvejende institutioner da hun var på kursus i Danmark tilbage i 1963, og skrev i sin bog;
”Jeg tænkte, at vi nok ville få børnebørn, så det vil være en god ide at starte på at oprette en sådan børnehave.”
Derfor købte hun en sparegris i Oles Varehus, som hun tog med til møderne med husmoderforeningen. Sammen med andre kvinder i husmoderforeningen lavede de en tilbagevendende middagsaften med indsamling, som blev en stor succes. I 1968, efter fem år, åbnede børnehaven i Aqqaluks Plads.
På grund af hendes initiativer som foregangskvinde, blev Persida bedt om at oprette en afdeling af Dansk Kvindesamfund i Grønland. Man mente dog, at det ikke kunne lade sig gøre, da husmoderforeningen i forvejen opfyldte en lignende funktion. Persida fik dog en god ide, og begyndte at tale for navneændring, til et mere tidssvarende navn, og i sidste ende lykkedes det. Sådan opstod Arnat Peqatigiit (Kvindeforeningen).
Persida blev fortalt, at hendes navn betyder ”Den som kommer efter, holder ud, bliver ved og som er udholdende”. Det må man sige, at hun var.
Persida Ane Rebekka Dorthie Lund har ikke kun givet os flotte gobelinerne i byrådssalen, men så meget: Hun var en rollemodel – en fremskridtskvinde – og udførte et usammenligneligt socialt arbejde for mange mennesker.
Æret være Persida Lunds minde
Kommuneqarfik Sermersooq