Indbringelse for Tilsynsrådet betyder at der endelig sker noget i boligsagen, men borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq undrer sig over grundlaget for indbringelsen.
Mandag den 26. oktober skrev sermitisaq.ag om Naalakkersuisuts beslutning om at indbringe Kommuneqarfik Sermersooq for Tilsynsrådet. Det vil sige, at læserne af webmediet er lige så velinformerede om sagen, som Kommuneqarfik Sermersooq er.
”Selvstyrets fremgangmåde undrer mig meget. Vi har ikke fået direkte besked om at sagen er blevet send til Tilsynsrådet. Vi har heller ikke fået at vide, hvad sagen drejer sig om. Det er et grundlægende retsprincip, at man skal vide hvad man er anklaget for, og jeg troede sådan set også det gjaldt kommunalpolitikere”, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Charlotte Ludvigsen.
Kommuneqarfik Sermersooq har spurgt Indenrigsafdelingen ved Naalakkersuisut om en kopi af anmeldelsen, uden af få svar.
Indenrigsafdelingen i Selvstyret har længe været kritisk overfor Kommuneqarfik Sermersooqs praksis med at leje private boliger til almindelige borgere. I referatet fra mødet ved Naalakersuisut hvor beslutningen om indbringelsen for Tilsynsrådet blev taget, står der dog, at sagen handler om manglende udlevering af dokumenter inden for den fastsatte tidsfrist.
Problemet med denne begrundelse er, at mødet og beslutningen fandt sted 5 dage før kommunens frist til at aflevere dokumenterne, og at dokumenterne blev afleveret inden for tidsfristen.
”Enten har Naalakkersuisut givet sagen en forkert overskrift, for at skjule hvad sagen handler om, eller også har de sendt en åbenlys grundløs sag i Tilsynsrådet. Ingen af de muligheder tegner godt for det fremtidige samarbejde”, siger Charlotte Ludvigsen.
Kommuneqarfik Sermersooq har flere gange bedt om et møde med Naalakkersuisut for at finde en løsning på boligsagen, men har hver gang fået afslag, og det vækker forargelse.
”Jeg er træt af Naalakkersuisuts juristeri. Jeg gik ind i politik for at hjælpe med til at løse vores samfundsproblemer. Ikke for at føre krig mod andre myndigheder”, siger Charlotte Ludvigsen.