Borger

Musikskolen fik besøg fra Kulusuk

Historic information

Information such as rates, opening hours, rules etc. in this article might not apply today.

Fra den 11. til den 14. Oktober kom der børn fra Kulusuk, for at være med til en workshop og skulle spille koncert i Nuuk. Bygden Kulusuk har en musikskole, selvom der er få indbyggere. Klaverundervisning er den primære “disciplin” i undervisningen.

Mens børnene fra Kulusuk var i Nuuk, blev der holdt en workshop for dem, hvor de fik præsenteret og afprøvet forskellige former for musik instrumenter. Efter det, gav de koncert.

Børne elever fra Kulusuk var sammen med deres lærer på besøg i Nuuk.

“Der er 10 børn, der modtager klaverundervisning i bygden og derfor har vi ment, at de under besøget skulle have mulighed for at afprøve andre former for musikinstrumenter i Nuuk og det forløb fint. Det at der er en musikskole i Kulusuk, må være at betegne som et rigtigt lykketræf, hvor de -. selvom de er få mennesker i bygden – har sådan en god mulighed,” sagde lederen for Musikskolen i Nuuk, Pipaluk Lynge Berthelsen.

De fik gode oplevelser og fik lært noget

Mens de var i Nuuk, fik børnene en god oplevelse, sagde deres lærer Natalie Holm. Bl.a. kom de til Nuuk Musikskoles nye sal, hvor de også spillede. De besøgte Rådhuset og mødtes med sangeren i bandet Nanook, Frederik Elsner.

”Børnene fik gode oplevelser og var begejstrede og jeg var også meget, meget tilfreds med besøget selv,” sagde Natalie Holm og fortsatte

”Mine elever gennemførte en workshop ledet af Titken Jakobsen og Johannes Sigurdsen. De fik også instruktion i at bruge et blæseinstrument Tonet, som de ikke tidligere har prøvet, om hvordan de skulle bruge deres luft til at blæse i instrumentet og de fandt det meget interessant og morede sig, sagde børnenes lærer Natalie Holm.

Børnene fra Kulusuk giver koncerter i deres bygd, så de har erfaring med at give koncerter.

“Når børnene fra Kulusuk giver koncerter hjemme er det for deres forældre og andre fra bygden, Men koncerten i Nuuk var helt anderledes, fordi det var publikum, som de ikke kendte, som de spillede for. Det var spændende og sjovt for børnene, fordi det var første gang, de spillede for nogen, de slet ikke kendte,” sagde Natalie Holm.

Børnene besøgte også børne TV-programmet “Issittummiuaqaat” i KNR og optagelserne med dem blev sendt i TV mandag den 19. Oktober.