Den populære skaterpark som ligger i Nuuks bydel Qinngorput, blev indviet lørdag den 12. september efter den er blevet udvidet.
Skaterparken blev udvidet med to miniramper. Det er frivillige der i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooqs afdeling for Sundhed og Fritid, står for udvidelsen. Taatsi Olsen, Qulutaq Rosing Kleemann, Manu Kleemann og deres venner byggede minirampen, mens kommunen betalte for materialerne.
En af initiativtagerne Taatsi Olsen er selv bruger af skaterparken, og han begrunder hvorfor de synes, at der skal bygges nye ramper.
”Vi kører selv på skateboard, og er selv brugere af skaterparken. Og vi har set, at skaterparken er meget populær og bliver brugt af børn og voksne. Nogle gange bliver der så mange brugere, at der næsten ikke er mere plads til andre, derfor mente vi at parken skulle udvides”, fortæller Taatsi Olsen.
Kommunen finansierer
Taatsi Olsen og hans venner begyndte at undersøge hvordan man bygger en rampe da ideen om udvidelsen af skaterpark opstod.
”Da vi finder ud af, at vi sagtens kan selv bygge minirampen, henvender vi os til Kommuneqarfik Sermersooqs afdeling for Sundhed og Fritid for at høre om de vil samarbejde. Heldigvis synes kommunen at det er en god ide og de betalte for materialerne”, siger Taatsi Olsen.
Udvidelsen skaber også glæde for Kommuneqarfik Sermersooq. Fritidskonsulenten Sequssuna Fleischer Schmidt begrunder;
”Vi fra afdelingens side har kunne se, at skaterparken er meget populær. Derfor var vi rigtig glade da Taatsi og hans venner kontaktede os, for vi kan se, at det var en god ide at udvide parken. Derfor betalte vi for materialerne”, siger fritidskonsulenten.
Godt samarbejde
Der er flere der støtter udvidelsen af skaterparken. Udover Kommuneqarfik Sermersooqs finansiering af byggematerialer, har Enoksen Aps og Johannesip Cykelilerivia doneret præmiegave, Exploration Services har givet deres værksted og værktøjer til rådighed mens Qulutius Event stod for arrangering af turneringen.
Under indvielsen var der omkring 100 mennesker, oplyser Taatsi Olsen. Der var turnering i forbindelse med indvielsen, hvor deltagerne blev delt i aldersgrupper; børn under 15, 15-25 år og voksne over 25 år.