Borger

Elever går ind i politik

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Der blev i går afholdt ungdomskommunalbestyrelses valg på de forskellige skoler i Kommuneqarfik Sermersooq. Syv skoler vil dog først afholde valg i uge 38. 

Elever fra 7, 8 og 9. klasse stemte på den person, de syntes var en god repræsentant i ungdomskommunalbestyrelsen, der til dagligt er forkortet til UNGKOMBEST.

Det er på baggrund af et øget fokus på børn og unges rettigheder som borgere samt borgerinddragelse i Kommuneqarfik Sermersooq med særlig fokus på unge, at Kommunalbestyrelsen i juni 2017 vedtog etableringen af UNGKOMBEST. Der er valg til UNGKOMBEST hvert 2. år.

”Vores børn og unge skal vokse op i et samfund, med viden om at der kan skabes stærke relationer og sammenhørighed, og at de unge kan få et indtryk af, og ved, at deres stemmer betyder noget. Det betyder noget at blive hørt og have drømme, ønsker og krav til deres lokalsamfund. For at skabe både store og små ændringer betyder det også, at man i fælleskab kan handle sammen”, lyder det fra Borgmester Charlotte Ludvigsen.