Services

300 spændte børn sætter sig på skolebænken for første gang

August er lig med skolestart, og for 300 af Kommuneqarfik Sermersooqs mindste borgere, bliver det første gang, de træder ind i klasselokalet som skoleelever.

Med få dages mellemrum åbner skolerne rundt omkring i Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder. For de fleste elever blot en tilbagevenden efter sommerferien, men for 300 børn er det allerførste skoledag. Det er en meget speciel dag, hvor sommerfuglene i maven er helt ustyrlige.

For at markere dagen får børnene et eksemplar af bogen ’Qaammassuup oqaluttuaa’ som velkomstgave sammen med en hilsen fra borgmesteren.

Antallet af nye elever varierer i sagens natur efter den pågældende by eller bygds størrelse. Fordelingen af nye skoleelever på tværs af Kommuneqarfik Sermersooq ser således ud:



Byskolerne i Nuuk får 226 nye elever
Atuarfik Tuiisaq i Paamiut får 21 nye elever

Bygderne i vest får 4 nye elever
Byskolerne i øst får 35 nye elever

Bygderne i øst får 20 nye elever


I hele Kommuneqarfik Sermersooq starter 306 nye elever i august. Det sker de følgende dage:


I Tasiilaq d. 10. august 2020
I Nuuk d. 13. august 2020
Qeqertarsuatsiaat Atuarfiat 14. august 2020
Kapisillit Atuarfiat 17. august 2020
I Paamiut d. 17. august 2020
I Ittoqqortoormiit d. 17. august 2020