Borger

Sermersooq musikskole giver børnene ordet i corona-musikvideo

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

I løbet af en meget uvant tid har mange af os skulle vænne os til nye vaner og rutiner i hverdagen. Det har også været tilfældet for børnene, der i disse corona-tider har prøvet kræfter med hjemmeundervisning og fællesskaber på afstand. Det sætter musikskolen fokus på med en musikvideo, som du kan se her.

Kreativitet er vant territorium for musikskolens lærere og elever, men selv eksperter kan komme på dybt vand. Med coronaens indtog har musikskolen og dens elever skulle samarbejde på nye måder, når nu eleverne ikke kunne møde fysisk op til guitarundervisning, samspil eller kor. Det har givet anledning til en sang og musikvideo om corona-virusset, som blandt andet har til formål at give børnene en stemme til at udtrykke, hvordan de har oplevet tiden.

– Det har lagt os meget på sinde at give børnene en mulighed for at vise, hvordan de har oplevet den her meget uvante tid. Det har også være vigtigt for os at minde alle om, at vi stadig skal være opmærksomme på reglerne, men at det nok skal gå, fortæller leder af Sermersooq Musikskole Pipaluk Lynge Berthelsen.

Musikskolens elever har været med i musikvideoen ved både indspilning af musik og sang, og rigtigt mange har været med til at optage musikvideoen. Arbejdet med musikvideoerne har både styrket fællesskabet og glæden ved musikken.

– Eleverne har været så dygtige, engagerede og tålmodige under forløbet. Vi er enormt stolte over, hvordan eleverne har bidraget – og vi vil helt sikkert gentage successen næste år. Men forhåbentligt med et andet tema, afslutter Pipaluk Lynge Berthelsen.

Du kan se musikvideoen her.