I mandags streamede borgmester Charlotte Ludvigsen live på Facebook. Her svarede hun på spørgsmål fra kommunens borgere. Nu har de yngste også chancen for at stille borgmesteren spørgsmål. Hun går nemlig live på facebook med en ny spørgsmål & svar seance på torsdag kl. 12.15
Mange spørgsmål trænger sig på i forbindelse med corona-krisen, og spørgelysten var stor, da borgmesteren svarede på spørgsmål for borgerne i mandags. Det hele foregik på et livestream på Kommuneqarfik Sermersooqs facebookside.
Men det er ikke kun de voksne, der ligger inde med en masse spørgsmål i denne tid. De yngste er også i tvivl om, hvordan situationen påvirker dem. Det kan også være en masse følelser, som kan være svære at håndtere under corona-krisen. Derfor sidder borgmester Charlotte Ludvigsen klar til at svare på spørgsmålene fra børnene.
– Jeg synes, at det er enormt vigtigt, at vi tager hånd om de bekymringer, der kan opstå i situationer som disse. Vores yngste borgere har også et krav på at føle sig trygge i disse situationer – og det er det, jeg gerne vil sikre, fortæller borgmester Charlotte Ludvigsen.
Charlotte snakker med de yngste på Kommuneqarfik Sermersooqs facebookside på torsdag kl. 12.15
Læs mere her.