Borger

Hvorfor skal du og dine nærmeste afholde jer fra social kontakt?

Historic information

Information such as rates, opening hours, rules etc. in this article might not apply today.

2 personer i Grønland er blevet testet positive for COVID-19 og det er uklart for den ene, hvor vedkommende er blevet smittet. Siden d. 18. marts kl. 16 er det blevet forbudt at opholde sig mere end 10 personer sammen og diskoteker, fitnesscentre og mere lukker. I den forbindelse rådes du til at undgå kontakt med andre mennesker – se her, hvorfor det er vigtigt, at du overholder anbefalingerne.

De første tilfælde af smitte mellem personer er konstateret i Grønland. Det betyder, at samfundet stille og roligt går i dvale. Skoler og institutioner lukker, og offentligt ansatte bliver bedt om at holde sig hjemme. Kun personer, der er med til at holde gang i de kritiske funktioner i samfundet, såsom sundhedsvæsenet, har fortsat deres daglige gang.

Du har derfor sikkert hørt rådene: Bliv hjemme, hold afstand til andre mennesker og begræns fysisk kontakt uden for hjemmet. Men hvorfor det det så vigtigt, at du følger anbefalingerne?

At minimere social kontakt er vigtigt, fordi det gør smitterisikoen meget lavere. For at illustrere det, tager vi et kig på forskellige bekæmpelsesstrategier.

Det vigtigt at understrege, at det ikke er muligt at undgå smittespredning helt. Flere mennesker vil blive smittet og flere vil blive syge. Bekæmpelsesstrategierne skal forsøge at sikre, at sundhedssystemet ikke overbelastes så alle kan få den hjælp, de behøver. Målet er derfor, at forsøge at smittede spredes over tid, så vi undgår, at alle bliver syge på samme tid. Den orange graf i figuren nedenfor viser, hvordan smittespredningen af COVID-19 vil udvikle sig uden, at vi foretager os noget – altså uden foranstaltninger. Den grønne graf viser hvordan man med foranstaltninger kan flade kurven ud, så sundhedssystemet kan følge med.

(Kilde: Sundhedsstyrelsen)

Scenarier for smittespredning


I de følgende vises 2 scenarier for, hvordan virus kan spredes. Et scenarie uden foranstaltninger, et scenarie ved isolation og et scenarie ved social distancering, hvor man undgår mest mulig kontakt med andre.
De grafiske simuleringer er baseret på matematiske beregninger. For hver simulation er der 200 prikker, hvilket svarer til 200 mennesker. Du skal derfor forestille dig, at hver prik er et menneske. En prik i bevægelse er en persons færden i samfundet/er en person, der bevæger sig rundt i samfundet. De blå prikker er raske personer, de brune prikker er personer smittet med virus, og de lilla prikker er personer, der er blevet raske igen efter at have været smittet med virus.

Scenarie 1: Spredning af virus uden foranstaltninger
Lad os starte med at se, hvordan antallet af smittede udvikler sig, hvis vi ikke foretager os noget for at forebygge smittespredningen – altså ikke ikke iværksætter nogle foranstaltninger.

Den grafiske simuleringen viser, at antallet af syge mennesker stiger meget hurtigt over kort tid. Sammenlignet med artiklens første figur med den orange og grønne kurve overstiger antallet af smittede sundhedsvæsnets normale kapacitet. I sådan et tilfælde, vil sundhedsvæsnet ikke kunne følge med antallet af smittede og det vil koste mange menneskeliv.

Scenarie 2: Undgå mest mulig kontakt
Lad os vende os imod den strategi, som vi bruger her i landet. Ved at undgå mest mulig kontakt med andre mennesker og dermed praktisere social distancering gennem lukning af skoler, restauranter, arbejdspladser og så videre, kan smitten spredes over længere tid.
Når folk bliver hjemme og undgår fysisk kontakt med andre mennesker, får man et billede, der ser sådan ud:

Derfor er det vigtigt at du følger retningslinjerne
Hvis du sammenligner scenarie 1 og 2, kan du se at social distancering vil gøre det langt mere overskueligt for sundhedsvæsnet at følge med udviklingen og dermed yde den rette hjælp til de smitteramte. Derfor er det vigtigt at du overholder myndighedernes – og herunder Kommuneqarfik Sermersooqs anbefalinger. Hvis du har børn, betyder det også, at det er vigtigt, at du tager ansvar for at de ikke mødes med andre børn så længe retninglinjerne er gældende.

På den måde hjælper du ikke bare dig selv og alle omkring dig, men i særdeleshed de mest udsatte borgere – eksempelvis ældre og borgere med svære kroniske sygdomme.

Denne artikel er en versionering en af artikel fra Washington Post som du kan læse her.