Borger

Vellykket sneskulpturfestival

Historic information

Information such as rates, opening hours, rules etc. in this article might not apply today.

For andet år i træk dannede havnen Sikuki rammerne for en velbesøgt Nuuk Snow Fest, og der var festlig stemning, da vinderne blev kåret blandt de mange sneskulpturer på havnen

– Det er jo gået helt fantastisk godt, fortæller Nivi Christensen, museumsleder ved Nuuk Kunstmuseum, efter kåringen af vinderne.

Nivi var en af de hovedansvarlige for arrangementet, der foregik i perioden 5.-8.marts.

– Denne type arrangementer er helt fantastiske, fordi de samler folk. Ikke bare besøgende, men også kunstnere og frivillige, og det er for både børn og voksne. Man møder så mange mennesker man ellers aldrig ville have mødt og snakket med. Der er sådan en dejlig stemning, og det er gået så godt, fortæller en glad Nivi.

Vinderkåring

Kulminationen på 3½ dages hårdt arbejde for de 15 deltagende hold kom, da de mange 3x3x3 meter snekuber stod som færdige sneskulpturer klar til bedømmelse, søndag eftermiddag.

Viceborgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Uju Petersen, indledte vinderkåringen og præmieoverrækkelsen med en tale. I talen roste han både de deltagende hold for deres kreativitet og kunstneriske evner, de frivillige for deres store indsats og sponsorerne for at hjælpe med at gøre Nuuk Snow Fest en realitet.

 

Der blev dystet i to kategorier: Figurativ og Non-figurativ.

Vinderholdene i kategorien Non-figurativ blev:

Ilinniarfissuaq

Ilinniarfissuaqs vinderskulptur:

Vinderholdene i kategorien Figurativ blev:

Team Balkan

Team Balkans vinderskulptur: