Sermeq Puljen giver igen økonomisk støtte til initiativer, som bidrager til kulturlivet i kommunen. Både kulturelle institutioner, foreninger og grupper af personer såvel som enkeltpersoner kan søge om tilskud frem til den 1. marts – læs mere om, hvordan du gør.
Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at skabe så rigt et kulturliv som muligt, og Sermeq Puljen er skabt alene med det formål. Puljen giver tilskud til at realisere projekter af forskellig karakter, og for at komme med i betragtning til dette, skal du/I have indsendt jeres ansøgning senest d. 1. marts, hvis projektet skal med i årets første ansøgningsrunde.
”Vi glæder os til at se, hvilke kulturprojekter der venter på at blive realiseret i vores kommune. I ansøgernes projekt lægges blandt andet vægt på, at kulturprojekter giver let adgang til at borgerne kan møde kunst og kultur i hverdagen. Ansøgninger modtages fra hele Kommuneqarfik Sermersooq og vil blive præsenteret for Rådet til Kulturfremme”, siger projektleder Jula Maegaard-Hoffmann
Hvis ikke I når det, kommer der endnu en mulighed til anden ansøgningsrunde til efteråret. Til denne omgang er ansøgningsfristen den 1. oktober.
Her kan du læse mere om, hvad puljen lægger vægt på, og hvordan du søger