Borger

Familierådslagning i Tasiilaq

Historic information

Information such as rates, opening hours, rules etc. in this article might not apply today.

I Tasiilaq er man i gang med at implementere familierådslagning, som metode i det sociale arbejde, hvorfor skolens lærere har været på kursus i metoden i efterårsferie.

Socialrådgiver Maria Forberg som har arrangeret kurset forklarer. ” Vi er godt i gang med at implementerer familierådslagning i Tasiilaq, både i det forebyggende arbejde og i myndighedsregi. I foråret har daginstitutions personale, sagsbehandlere i Børne- og Familieafdelingen samt medarbejdere i Børne- og Familiecentret, været på kursus i metoden, og de er godt i gang med at afholde rådslagninger for børn og familier i Tasiilaq.

Hvad er familierådslagning?

” Når vi arbejder med familierådslagning, arbejder vi aktivt med borgerinddragelse. Vi inddrager familien og netværket, og de er med til at lægge planer for, hvordan barnet kan få det bedre. Ved at arbejde med familierådslagning kan vi se, hvad der er af ressourcer i familien og netværket, noget vi ikke får øje på i det mere ”traditionelle sociale arbejde” og ofte har familien og netværket noget at bidrage med. Hvis familien og netværket selv lægger planen, så føler de et større ejerskab for den, og at for at den føres ud i livet” forklarer Maria Forberg.

Familierådslagning kan tilbydes, når der er bekymring eller fare for et barns sundhed trivsel og udvikling. Metoden tager afsæt i, at alle familier har ressourcer, også familier med sociale problemer.

Metoden er meget anvendelig ved større forandringer i familien, så som skilsmisse og dødsfald, men også for unge gravide, ved forældres død eller sygdom, ved anbringelse af barnet uden for hjemmet, ved hjemgivelse af barnet, og for at sikre en stabil skolegang for barnet. Rådslagningerne giver mulighed for at sikre, at barnet får mest mulig omsorg i den pågældende situation.

 

Samordner

Til at arrangere familierådslagningerne har man i Tasiilaq ansat 2 samordner. Samordner ordner alt det praktiske arbejde ved en familierådslagning.

Maria Forberg siger ”Samordner i familierådslagning har en vigtig funktion, de taler med familien og barnet om, hvem der skal inviteres med til rådslagningen af familie og netværk. Samordner taler også med familien om, hvem der skal være barnets støtteperson. Støttepersonens opgave er at støtte barnet under mødet og sikre, at barnet stemme høres”.

”Der vil blive afholdt flere kurser i familierådslagning så vi sikrer, at alle medarbejdere som arbejder med børn, unge og familier i Tasiilaq, får kendskab til familierådslagningsmetoden, og dermed kan tilbyde et barn og en familie en rådslagning” forklarer Maria Forberg.