Kunstgræsfodboldbanen i Tasiilaq er utrolig populær blandt befolkningen.
Sidste år fik byen sin første kunstgræs fodboldbane og både børn, unge og gamle er vilde med banen.
”Fodboldbanen er utrolig populær og der er næsten altid nogen der bruger banen. Der er så meget rift om banen, at vi har været nødsaget til at lave et skema, så det er klubberne der har førsteret til at bruge fodboldbanen, siger fritidskonsulent Gert Ignatiussen.
Det er Kommuneqarfik Sermersooq der har ansvaret for kunstgræsbanen.
”I disse dage har vi østgrønlandske mesterskaber og der er mange mennesker i byen. Det er dejligt at se, at indbyggerne er så glade for den nye fodboldbane”.
Kunstgræstæppet er 65×100 meter mens den opstregede bane er 61×94 meter.
Sammen med kollegerne i Kommuneqarfik Sermersooq er Gert Ignatiussen med til at skabe forskellige aktiviteter i byen.
”Vi har et årshjul som vi følger og befolkningen er meget glade for de mange aktiviteter der er. Vi skal snart arrangere sommermarked hvor vi har planer om at stille borde op udenfor så befolkningen kan sælge ting og sager. Vi plejer at arrangere marked to gange om året. Et om sommeren og et om vinteren”.
I næste måned vil kommunen arrangere sommerudflugt hvor alle interesserede kan deltage.
”Vi er ved at undersøge om vi kan finde nogen der kan sejle os, så vi kan tage ud i naturen – lige overfor Tasiilaq by. Hvis det ikke lykkedes, vil vi arrangere udflugten lige udenfor by, i gå afstand.
Rigt foreningslivet
Gert Ignatiussen var lige blevet konfirmeret, da han meldte sig ind i foreningslivet.
”Jeg meldte mig ind i Blå Kors og kort efter blev jeg valgt ind i bestyrelsen. Jeg elsker mit arbejde da jeg er med til at skabe fritidsaktiviteter for byens borgere. Jeg har kontakten til alle foreninger i Tasiilaq og bygderne. Vi mødes med foreninger to gange om året og drøfter hvor langt de er nået med deres planer og hvilke udfordringer de har. Nogle foreninger er gået i stå, mens andre er velfungerende. Vi har cirka 23 foreninger i Tasiilaq og bygderne. Det er lige fra sportsforeninger til sangkor”.
Gert Ignatiussen kunne godt tænke sig flere arrangementer i bygderne.
”Lige nu har kommunen ansvaret for forsamlingshuset i Kulusuk, hvor kommunen står for opvarmning af huset. I Samarbejde med bygdebestyrelsen arrangerer vi forskellige aktiviteter og vi vil gerne have de andre bygder med”, siger Gert Ignatiussen.