Der har været holdt café-møde i Ittoqqortoormiit, hvor medlemmerne af ungdomskommunalbestyrelsen mødtes med jævnaldrende for at høre om hvilke drømme de har omkring deres by.
Med på mødet var familievejledere fra Kommuneqarfik Sermersooq samt Simon Madsen der deltog i ungdomskommunalbestyrelsen.
De børn og unge der deltog på café mødet var engageret og fyldt med ideer. Børnenes ønsker var blandt andet:
Forsamlingshus
Mere sport
Musik-skole
Tivoli
Gå ture i fjeldet
Spisested
Biograf
Lufthavn
Legeplads ved skolen
Skolekiosk
Skøjtebane ved skolen
Flere uddannede lærere
Diskotek for børn
Sidste år mødtes 21 unge fra Kommuneqarfik Sermersooq for første gang, hvor de drøftede demokrati, medansvarlighed og medindflydelse. Efter mødet kom de med nogle anbefalinger til videre politisk behandling. Et af anbefalinger fra de unge var, at der skulle bedre hjælp til udsatte børn i kommunen. Og det er med afsæt i de unges ønsker, at der nu startes café møder op i kommunen.
Næste café møde bliver holdt i Tasiilaq.