Indenfor to år vil Kommuneqarfik Sermersooq udelukke engangsemballage til alle kommunens institutioner.
”Ved at erstatte engangsbestik som plastik knive, gafler, skeer og kopper vil vi være med til at beskytte miljøet, siger Carsten Jensen, afdelingsleder i Indkøb-, økonomi og personaleservice.
”Vi er i gang med at søge miljøvenlige alternativer, så det bliver langt mere konkret, men også meget mere økonomisk forsvarligt. Indenfor de kommende måneder vil vi erstatte engangsbestik med et bedre alternativ. Vi har eksempelvis kigget på fade af palmeblade og tallerkner som er fremstillet af sukkerrørsfiber. Vi har også kigget på papbægre der er biologisk nedbrydelige og som er mere miljøvenlige end plastik.
EU indfører fra 2021 et forbud mod engangsplastik. Plastik i verdenshavene er et kæmpe problem og fornyligt skyllede en hval i land på Sardinien. Da hvalen blev obduceret, fandt man et dødt foster i maven, plastikposer, plastiktallerkner, fiskenet og en pakke vaskepulver.
”Vi er nødt til at ændre vores vaner. Vi skal sørge for at de kommende generationer får et godt liv. Det er glædeligt at der nu er en global bevægelse i gang der gør noget godt for verdensmiljøet. Vi skal have flere miljøvenlige produkter ind i virksomhederne og derfor fokuserer Kommuneqarfik Sermersooq på at anvende miljøvenlige og genanvendelige produkter, siger Carsten Jensen.