Borger

Qeqqata-chef flytter ind hos Sermersooq

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Teknik og miljøchef hos Qeqqata Kommune, Hans Ulrik Skifte, vil i den næste måneds tid have kontor på rådhuset i Nuuk. Forvaltning for Anlæg og Miljø har stillet et kontor til rådighed for ham, mens han venter på at hans kone, Betina Mathiasen, skal føde på Sana.

”Der er faktisk spændende at få muligheden for at arbejde i Nuuk. Jeg møder nye mennesker, der arbejder med de samme opgaver som mig, og vi får udvekslet nye ideer, som vi alle sammen kan bruge”, siger Hans Ulrik Skifte.

Hans Ulrik Skifte arbejdede selv i Kommuneqarfik Sermersooq fra 2006 til 2009.