Ida Heinrich gjorde det umulige og hævede loftet for, hvad grønlandske sangere kan opnå, men i sidste ende måtte hun give fortabt til en sygdom, som intet menneske er herre over.
Når et så elsket og folkekært menneske som Ida dør i en ung alder, så er det noget, der berører os alle dybt. Også selvom vi længe har vidst, at Ida kæmpede mod en uhelbredelig sygdom, for vi har også vidst, at det ville sætte sig dybe spor af sorg i vores samfund, når dagen kom.
Nu kom dagen – alt for tidligt. Men den kom, og Ida er ikke længere blandt os. Tilbage står vi med sorgen og et minde, der som Ida selv vil vokse sig varmere og varmere årene fremover, fordi vi i mødet med Ida som kulturpersonlighed, rollemodel og en kærlig, varmhjertet kvinde har haft den glæde at have et ganske unikt menneske blandt os.
Hun har beriget os med sin smukke sangstemme og sans for det skønne ved den klassiske musik gennem to årtier, og hun har vist alle sangere og musikere her fra Grønland, at Grønland ikke er en grænse i sig selv, når det kommer til udfoldelsen af sin musik. Ida brød som den første herfra igennem som operasanger, og ud over al den glæde, hun gennem sin sang har skabt i Grønland, så har hun også vist, at man kan, hvad man vil, hvis talentet er der og man brænder for sin sag.
Som mange ved, så brændte Ida netop for sin sag og sin sang, og hun var blot en ganske ung pige på 12-13 år, da hendes smukke stemme første gang fandt vej til Per Rosings ører. Derfra fulgte flere år, hvor Ida som en del af Per Rosings kor voksede og voksede som sanger, og Per selv beskriver hendes rolle i koret på præcis den smukke måde, vi alle vil huske hende, når han siger, at hun var højt elsket for sin iver og kærlighed til musikken.
Netop denne kærlighed blev Idas varemærke. Hun åbnede døren til den klassiske musik og operasang for mange grønlændere, og lige så højt, som hun elskede at dele sin musik og sang – lige så højt elskede hendes lyttere at lytte til hende og nyde hende optræde.
Ida, du gjorde det smukkeste ved musikken og sangen til hvermandseje – du gav os en stemme, der skabte sang i vores hjerter – tak!
Ære være mindet om Grønlands kærligste stemme, Ida Heinrich. Du vil for altid blive husket med kærlige tanker.
Varme tanker til dine børn og familie også. Der findes ingen trøst i sorgens stund, men I skal vide, at Ida var lige så elsket af det grønlandske folk, som hun elskede sin sang og musik.
Asii Chemnitz Narup, borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq.