Borger

Ansøg Nuuk Lokaludvalg om økonomisk støtte til din gode idé

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Nuuk Lokaludvalg opfordrer alle borgere til at henvende sig med deres gode idé eller projektforslag.

Enhver borger, gruppe og forening kan søge om økonomisk støtte til aktiviteter og projekter, der retter sig mod borgere og brugere i byen.

Det kan for eksempel være til aktiviteter, projekter eller arrangementer der:

· styrker fællesskabet og livskvaliteten i lokalområdet
· skaber dialog og/eller netværk mellem bydelens borgere, brugere og institutioner på tværs af alder, og andre skel
· skaber dialog og/eller netværk mellem bydelens borgere, brugere og institutioner inden for den samme, brede gruppe – eksempelvis aktiviteter for bydelens ældre eller for bydelens børn og forældre samt bydelens marginaliserede grupper
· aktiviteter og tilbud, der fremmer og udvikler det kulturelle, musikalske, sportslige og kunstneriske miljø samt fritidslivet i byen

Find ansøgningsskema og læs mere på kommunens hjemmeside sermersooq.gl under Lokaludvalg.