Kommuneqarfik Sermersooq indbyder potentielle brugere af Foodlab til dialogmøde
27. NOVEMBER
16.30-17.30
NUUKULLAK 35 – NUUK 3900
Det er kommunens ønske at forbedre rammevilkårene for madiværksættere i Nuuk. Foodlab tænkes som et brugerdrevet køkkenfælleskab hvor iværksættere og virksomheder har mulighed for, at eksperimentere med grønlandske fødevarer. Foodlab er samtidig en platform for facilitering af samarbejde.
Foodlab er både for de helt små eksperimenterende nybegyndere og for etablerede virksomheder, der ønsker at producere produkter til hjemmemarkedet og turistindustrien. Vores vision med Foodlab er at inspirere til, at der vil være flere, som eksperimenterer med grønlandske råvarer og med tiden skabe innovation og iværksætteri.
Foodlab kan via et bredt udvalg af køkkenfaciliteter sænke driftsomkostningerne for små virksomheder og iværksættere der ønsker at producere produkter af grønlandske råvarer.
På den måde kan Foodlab være med til at gøre det mere rentabelt for små iværksættere at igangsætte produktion af nicheprodukter til hjemmemarkedet og turistindustrien.
Med tiden vil Foodlab gennem brugerne opbygge viden om eksisterende interesser og interessenter i samfundet, således at brugere kan kobles til hinanden og danne netværk for iværksættere med interesse for særlige råvarer.
Input fra dialogmødet bliver medtaget i forbindelse med udarbejdelsen af projektet.