Når det landsdækkende svømmearrangement ”Den Store Svømmedag” løber af stabelen søndag den 7. oktober, vil svømmehallen Malik være med i kapløbet om flotte pengepræmier. Den Store Svømmedag arrangeres af Dansk Svømmeunion i samarbejde med de deltagende svømmeklubber og svømmehaller over hele landet.
Den Store Svømmedag, som er Danmarks største landsdækkende svømmebegivenhed, er et breddearrangement, hvis primære formål er at få flest mulige svømmeglade mennesker en tur i den lokale svømmehal. Der stilles ikke krav til deltagerne om hvor langt der svømmes – alle meter tæller!
Derfor er det også svømmehallen Malik’s håb, at så mange som muligt vil kigge forbi søndag den 7. oktober i tidsrummet 08.00-14.00, hvor dørene er åbne for en gratis svømmetur.
Alle er velkomne: unge som ældre, store som små. Det eneste krav, vi stiller er, at du skal kunne svømme og have lyst til at hjælpe os med at få svømmet flest meter og/eller få flest personer i vandet.
Flotte diplomer til alle deltagere
Alle, som møder op og hopper en tur i vandet, modtager et flot diplom som bevis for deltagelse i arrangementet. Samtidig hjælper du vores Svømmehallen Malik/Svømmeklub Nuuk tættere på de mange flotte præmier.
Der svømmes i år i 34 svømmehaller fordelt over hele landet, hvor der dystes om følgende præmier:
Præmierne er fordelt på følgende måder:
Flest deltagere i vandet:
1. præmie: 5.000 kroner
2. præmie: 3.000 kroner
3. præmie: 2.000 kroner
Flest deltagere i forhold til by:
1. præmie: 5.000 kroner
2. præmie: 3.000 kroner
3. præmie: 2.000 kroner
Flest svømmede meter:
1. præmie: 5.000 kroner
2. præmie: 3.000 kroner
3. præmie: 2.000 kroner
På Dansk Svømmeunions hjemmeside: www.svoem.org/svoemmedag kan du hele dagen følge slagets gang og på den måde have føling med, om der er pengepræmier inden for rækkevidde for os.
Arctic Import sponsorer i år frugt til alle deltagere, der møder op og svømmer i de deltagende Svømmehallen Malik.
Det er 14. gang, at svømmehallen Malik er med i dette efterhånden traditionsrige svømmestævne.