Når du flytter til ny ejerbolig, skal du tilmelde dig afhentning af dagrenovation på din nye adresse og afmelde afhentning af dagrenovation på din gamle adresse. Det samme gælder for natrenovation.
Sådan tilmelder og afmelder du den kommunale indsamlingsordning
Du kan tilmelde dig dag- og natrenovation på to måder:
Du skal bruge dit NEMID. Herefter bliver blanketten sendt direkte til Affaldscenteret, som sørger for tilmelding og/eller afmelding.
Afmelding sker ikke automatisk
Det er vigtigt, at du selv husker at afmelde dig dagrenovation på din gamle adresse, når du tillmelder dig på din nye adresse eller forlader kommunen eller landet. Det sker ikke automatisk.
Det er dit ansvar, at sørge for at blive afmeldt når du fraflytter. Har du glemt at afmelde dig, vil du blive opkrævet for afhentning af dagrenovation, indtil vi har modtaget en afmelding på adressen.
Du skal være tilmeldt afhentning af dit affald
Du bestemmer selv, om du benytter den kommunale indsamlingsordning eller en privat. Du er dog forpligtet til at være tilmeldt en ordning, hvor du har folkeregisteradresse, ligesom du på foranledning skal kunne dokumentere over for kommunen, at du er tilmeldt en ordning.
Har du sommerhus, er du forpligtet til at være tilmeldt en ordning, i den periode du benytter sommerhuset fx i sommerhalvåret. Du kan til enhver tid tilmelde dig dagrenovation, men afmelding kan kun ske op til kvartalsskifte det vil sige 31. marts, 30. juni, 30. september eller 31. december.
Har du spørgsmål om tilmelding og afmelding eller spørgsmål til affald generelt, kan du kontakte Affaldscentret alle hverdage på tlf. 36 74 11 (bedst mellem 10.00-12.00) eller skrive til: affald@sermersooq.gl.