Borger

Bedre samarbejde mellem skoler og virksomheder

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Qaqisa er en ny elektronisk og boglig guide med redskaber til folkeskolen og erhvervslivet

QAQISA´s overordnede formål er at motivere de ældste elever i folkeskolen til at fortsætte i uddannelsessystemet efter folkeskolens afgangsprøve. Guiden er lavet sådan, at skoler kan blive guidet gennem alle faser i at samarbejde med erhvervslivet. Ved at arbejde med aktiviteterne i guiden får eleverne via skole/erhverv-samarbejdet skabt rollemodeller og indsigt i erhvervslivet, og derved et bedre grundlag for at vælge videre uddannelse.

Guiden er blevet udarbejdet på baggrund af pilotprojektet ”Virksomhederne ud i skolerne – skolen ud i virksomhederne” samt sparring fra skoler og erhvervsliv rundt om i landet. I pilotprojektets evaluering erfarede man blandt andet at:

– dialogen og samarbejdet mellem skole og erhverv blev væsentligt forbedret

– eleverne fik troværdige billeder af hverdagen og arbejdsopgaver i virksomheder

– eleverne blev mere bevidste om egne ønsker og fremtidsdrømme

– elevernes viden om arbejdsliv, arbejdsvilkår, karriereforløb og uddannelsesveje blev øget

– eleverne kunne i højere grad tage kvalificerede uddannelsesvalg

Baseret på erfaringer fra pilotprojektet er der udarbejdet en elektronisk guide til, hvorledes skolerne kan arbejde med skole-erhverv-samarbejdet. Guiden kan bruges af alle og er offentligt tilgængeligt på CSR Greenlands hjemmeside: http://www.csr.gl/