Borger

Slædehundehvalpe i Nuuk kan være smittefare

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Der er observeret to slædehundehvalpe i Fiskerbyen i Nuuk. Idet slædehunde kan smitte andre hunde med sygdomme, opfordrer Kommuneqarfik Sermersooq borgere om at kontakte Forvaltning for Anlæg og Miljø, hvis du har informationer om de to slædehundehvalpe, så hundene kan blive frataget ejerne hurtigst muligt.

”Jeg vil gerne bede alle i Nuuk, som måtte have informationer om slædehundene, om at henvende sig til til vores forvaltning. Der kan være stor smittefare forbundet i mødet mellem slædehunde og andre hunde,” siger Frank Rasmussen, drift- og miljøchef i Kommuneqarfik Sermersooq.

Du kan ringe til Agnes Olsen i Forvaltning for Anlæg og Miljø på telefonnummer 36 74 56 eller skrive en e-mail til agno@sermersooq.gl, hvis du har information om hundene.