En hyldest til kunst og sport.
Kære alle. Tusind tak for, at I har lyst til at mødes her i dag og fejre denne vores smukkeste grønlandske festdag.
Det er sådan en dag, hvor det faktisk er lige meget, om det er solskin, regnvejr eller snebyger.
For vi fejrer jo netop alt ved Grønland i dag – vi fejrer, at vi sammen har dette smukke, vidunderlige land med dets mange ansigter og nuancer.
Vores kærlighed til Grønland handler ikke kun om sol og blå himmel.
Nej, vi elsker også stormene, isen, sommerens lys, vinterens nuancer og de hundredvis af udtryk, som fjeldene om os giver fra sig.
Vi elsker Grønland for dets barskhed og dets mildhed.
Vi elsker Grønland for alt det, som landet giver os.
Ja, jeg får faktisk lyst til at sige en tak til Grønland også – tak for, at du er mit land. Tak for de spor, du sætter i os.
***
Og når jeg nævner de spor, der sætter sig i os:
Har I også lagt mærke til, hvordan det sitrer og spirer og vokser – hele vores kunst- og kulturliv…
Hvordan vores traditioner og kulturelle arv kommer frem igen, men også på nye måder og i nye former?
Hvordan det gamle på forunderlig vis får nyt liv, og dukker op som det moderne Grønland.
De kunstneriske stemmer i vort land er mange, og at de spænder vidt.
Jeg synes, det er bevægende, at så få vi er til trods, kan mønstre en så bred og en så stærk kulturscene.
Vi har grønlandsk teater, billedkunst, skulpturer, musik, digtning, litteratur, kunsthåndværk og meget mere.
Og det er alt sammen lokalt forankret – fordi Grønland sætter sig i kunstnere.
Grønland skaber og former kunstnere. Grønland er et sted, der fremmer den kunstneriske trang i mennesket.
Hos os blomstrer kulturen – og den blomstrer hele året.
Jeg tror, at vi nogle gange kommer til at tage den kunstneriske rigdom for givet – og det må man aldrig gøre med kunst.
Kunst og kultur er noget, vi skal pleje og tage hånd om.
Kunst er noget, som vi sammen har et ansvar for; og det er faktisk et stort ansvar, for netop kunsten og kulturen er det, som vi giver videre til vores børn.
Det er vores aftryk og stemmer, som vi som land, mennesker og kultur lader gå videre fra generation for generation.
Det er det billede, vi lader ligge tilbage af os selv og vores samtid. Derfor er det vigtigt, at vi tager hånd om kunsten og kulturen.
Mennesket lever ikke af brød alene, og det gælder også børn.
Børn har også ret til kultur, og den ret skal vi holde fast i, for det er gennem deres stemmer og tanker at fremtidens Grønland formes.
Et lands stærkeste stemmer er oftest dem, der kommer gennem kulturen og kunsten – tænk blot på SUMEs indflydelse på den grønlandske stemme i 1970erne.
Kunstens stemme er stærk og unik. Og den binder os sammen.
Vi har stærk, smuk, rørende og berigende kunst. Kunst som stiller kritiske spørgsmål og giver ridser i lakken.
Lad os bruge denne vores nationale samlingsdag til at sende alle vore kunstnere en ekstra tanke og en inderlig tak.
Tak fordi I beriger vort liv og minder os om vore drømme for fremtiden og om, hvor vi kommer fra.
Til alle: nyd kunsten – skab kunsten – luk op for kunsten.
***
Noget andet der også griber os og sætter sig i os, er vi i disse dage vidner til, skal jeg da lige love for.
Håndboldkampen mod Uruguay forleden var en sand gyser. Hvilken kamp. Hvilken stemning.
Når vi i år fejrer nationaldagen samtidig med, at hele byen dirrer af spænding over vores seje håndboldspilleres flotte kampe ved Pan Am – så kan man næsten ikke blive mere stolt.
Kamp efter kamp har vi heppet, skrålet og haft nerverne uden på tøjet.
Vi har været klædt i de grønlandske farver og tiljublet vores seje spillere, som var hver kampdag vores nationaldag.
Det gør mig stolt – både at vi kan have grønlandske spillere på det høje, høje niveau vi har.
Men også, at vi som land og som by – igen – viser, at vi kan arrangere og afvikle store begivenheder, og samle så mange mennesker omkring det.
Og vel at mærke i en helt forrygende stemning.
Pan Am er det første internationale sportsstævne vi afvikler i Nuuk. For nogle år siden havde vi Arctic Winter Games. Nu har vi så Pan Am.
Det er simpelthen så dejligt at opleve, når sporten samler os som folk – i glæde og spontant samvær. Tak kære landsholdsspillere.
På denne den 21. juni vil jeg også gerne takke alle de mange gode kræfter, der har lagt så meget arbejde i Pan Am, og som har skabt rammerne om den flotte, flotte begivenhed.
I en tid, hvor der oftest pustes til uenigheder og forskelle – bør vi glæde os over sammenholdet og fællesskabet i sin reneste form.
Jeg kommer i alt fald til at følge vores hold hele vejen.
Tak til alle Jer, der er mødt op her i dag. Tak for, at I valgte at dele jeres kærlighed til Grønland med alle os andre på denne fine dag.
Rigtig god Nationaldag!