Borger

Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg 1A20-1 – De tre søskende, Nuuk

Historic information

Information such as rates, opening hours, rules etc. in this article might not apply today.

Kommuneplantillægget 1A20-1 blev vedtaget af Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse på mødet 5. juni 2018.

FORMÅL
Kommuneplantillægget tager udgangspunkt i projektansøgningen »De tre søskende, boliger i Nuuk, Svend Jungep Aqqutaa« som blev endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen 10. april 2018.

Kommuneplantillægget muliggør opførelsen af ca. 60 boliger af varierende størrelse fordelt på 3 bygninger på 7 etager beliggende umiddelbart
nord for tvillingetårnene ved Svend Jungep Aqqutaa.

Kommuneplantillægget imødekommer boligmanglen i Nuuk igennem fortætning, som er et bærende princip i planstrategien for en bæredygtig byudvikling af Nuuk.

I planen er der endvidere indarbejdet en landskabsbearbejdning af byrummet mellem husene med bl.a. mistbænke, et shelter og klippestykker med tørv.

RETSLIGE FORHOLD
Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af den endelige vedtagelse af en kommuneplan eller et kommuneplantillæg, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med kommuneplanens bestemmelser, jvf. Planlovens § 30.

INDSIGELSESVEJLEDNING
Ønsker man at gøre indsigelse over kommunalbestyrelsens beslutning, skal indsigelsen rettes til:

NAALAKKERSUISUT,
Departementet for
Finanser og Skatter;
Landsplanafdelingen;
Postboks 1037, 3900 Nuuk.

Indsigelsen skal indgives senest 8 uger efter denne annoncering.

PLANEN KAN LÆSES HER
• Sermersooq2028.gl
• Kommunens borgerservicecentre
• Ved henvendelse til Forvaltning for Anlæg og Miljø på telefon 36 74 00

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A20-1

PDF