Kommuneqarfik Sermersooq siger tak til Poul og Liva Hansen. Efter 28 år som plejeforældre i Grønland flytter ægteparret til Danmark.
Siden 1990 har Poul og Liva Hansen været plejeforældre. De har stået klar, når der har været behov for det. For 28 år siden begyndte det i Paamiut, og sidenhen har familien Hansen åbnet dørene for plejebørn i Nuuk. Faktisk har ægteparret haft så mange plejebørn, at de ikke er helt sikre på, hvor mange det er.
”Det er flere end 10,” siger Poul Hansen. ”Måske 20,” supplerer Liva Hansen, mens de begge tænker over spørgsmålet.
”Vi har både haft børn akut og selvfølgelig også haft børn i længerevarende perioder. Vi er trådt til, når der har været behov for det,” uddyber Liva Hansen.
Hvad er det bedste ved at være plejeforældre?
”At have ydet hjælp til de børn, vi har passet,” siger Liva Hansen og bliver suppleret af sin mand: ”At kunne give dem ro,” siger Poul. ”Ja, at give dem ro er det vigtigste,” gentager Liva.
Hvordan giver man plejebørn ro?
”Ved at give dem trygge omgivelser,” siger Liva Hansen. Poul tager over: ”Når de finder et trygt sted, så finder de også ro i deres indre. Det er en fantastisk oplevelse at se børnene falde til ro. Nogle gange når vi møder dem første gang, har de enten været bange eller vrede.”
Liva giver et eksempel: ”Vi havde en lillebitte 2-årig, som kom hjem til os, og som var trist og ked af det. Da vores sagsbehandler besøgte os igen 14 dage senere, kunne hun ikke tro sine egne øjne. Efter to uger med ro og trygge rammer sang barnet og hang på mig.”
Et utrætteligt engagement
Der var kaffe og kage og snak ved bordene, da Kommuneqarfik Sermersooq sagde tak til familien Hansen. Ellen Magnussen, fungerende fagchef for Foranstaltningsområdet i Kommuneqarfik Sermersooq, holdt tale for ægteparret, inden hun gav blomster og en gave.
Ellen Magnussen, hvorfor vil kommunen gerne sige tak til Poul og Liva?
“Fordi de utrætteligt gennem rigtigt mange år har været plejeforældre for rigtigt mange børn. De har ydet en kæmpe indsats for de børn, de har haft i familiepleje. De har trådt til, når vi har haft nogle børn, der virkelig har haft behov for tryghed og rammer og behov for, at der var nogle, der tog hånd om dem.”
Hvordan vil du karakterise deres indsats?
“Deres utrættelighed, engagement, tålmodighed og deres kærlighed til børn – ud over deres egne børn – har betydet rigtigt, rigtigt meget. De har både været akutplejefamilie og plejefamilie for børn i længere tid igennem mange år, så de har haft betydning for rigtigt, rigtigt mange børn.”
Ægteparret Hansen flytter til Birkerød i Danmark den 1. juni, men det betyder ikke nødvendigvis, at parret ikke længere skal være fundamentet for et plejebarn.
”Det er ikke slut endnu. Vi har ansøgt om at få vores plejedatter med. Hun vil gerne, og sagsbehandleren er også positiv, så vi krydser fingre for, at vi får hende med. Det passer rigtigt fint, for hun skal begynde på efterskole i Danmark, efter vi er flyttet derned,” slutter Liva Hansen.