I dag fylder Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik 50 år, og som de fleste ved, så er Kronprinsen en mand med et meget stort hjerte for Grønland.
Det har vi især mærket gennem hans mange rejser herop, hvor han blandt andet er kommet helt tæt på Grønland gennem flere slædeekspeditioner og besøg hos Siriuspatruljen.
Forleden tog vi i Nuuk forskud på fejringen af Kronprinsens store dag ved at være en del af Royal Run, og sådan et kongeligt løb var på alle måder den ideelle fejring af en mand, for hvem sport, det frie liv og idrætten betyder så meget.
Her i Nuuk var løbet en stor succes, og det viste tydeligt, at Kronprinsens store kærlighed til Grønland er gengældt.
Jeg vil gerne på vegne af hele Kommuneqarfik Sermersooq ønske Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik en vidunderlig dag og alt godt for fremtiden.
Vi vil se frem til mange flere besøg her hos os i Nord.
Borgmester, Asii Chemnitz Narup.