Borger

Er du klar til at få en hundehvalp eller kattekilling?

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Se hvad du skal være opmærksom på, inden du beslutter dig.

HVAD BURDE JEG AFKLARE SOM DET FØRSTE?
Du skal først og fremmest sikre dig, at hvalpen er minimum 8 uger gammel, og killingen er minimum 12 uger gammel. Herefter skal du huske at søge om tilladelse. Det gør du ved at udfylde et ansøgningsskema. Du kan hente skemaet på rådhuset eller på sermersooq.gl. Du afleverer den udfyldte ansøgning om tilladelse i kvikskranken på rådhuset eller sender det pr. mail til innuttaasunut@sermersooq.gl.

HVEM GIVER, OG HVEM FÅR TILLADELSE VED ANSØGNINGEN?
Kommuneqarfik Sermersooq giver først tilladelse til ophold af kæledyr, når dokumentation bl.a. omkring sterilisation, chipning, vaccination samt tilladelse til at holde kæledyr hos din udlejer/boligselskab er i orden. Ovennævnte forhold er bestemt i kommunens hunde- og kattevedtægt, der i øvrigt siger, at alle hunde og katte skal vaccineres mod rabies og chipmærkes. Vedtægter kan hentes på sermersooq.gl.

Bemærk: Bestemmelserne er gældende for samtlige hunde- og katteejere, der i forvejen har tilladelse, der har folkeregisteradresse i Kommuneqarfik Sermersooq.

HVAD KOSTER DET AT HAVE KÆLEDYR?
Som bekendt er det ikke billigt at have kæledyr. Derfor skal du forholde dig til samtlige økonomiske udgifter, der forventes af dig ved ansøgningen. Det er et krav, at du dækker vaccination mod hundesyge og rabies, chipning, og sterilisering, hvis dyret er en hunhund. I øvrigt skal du være opmærksom på, at negleklipning, tandrensning, foder mv. er på egen regning, se vejledende priser på donnasdyreklinik.gl.

HVAD SKER DER, NÅR MIN HUND ELLER KAT LØBER BORT HJEMMEFRA?
Alle indfangede hunde og katte indleveres hos Dyrenes Venner af kommunens hundefanger. Dernæst bliver dyret fremlyst på sermersooq.gl (Servicemeddelelser). Hvis ejeren ikke har meldt sig inden 72 timer, bliver dyret enten aflivet eller overgår til Dyrenes Venner – uden erstatning for ejeren.

HVAD SKAL JEG SELV GØRE?
Det er altid en god ide at lave et opslag på facebook, at din hund eller kat er væk. Du kan også tjekke på sermersooq.gl eller hos Dyrenes Venner, om dyret er blevet registreret. Du kontakter dem og aftaler en udlevering, hvis det er uden for åbningstiderne. Når du vil hente dit kæledyr på internatet, skal du huske at medbringe gyldig dokumentation for tilladelse og rabiesvaccination samt 100 kroner pr. overnatning. Hvis du ikke kan fremvise en gyldig dokumentation, skal du kontakte kommunen og Donnas Dyreklinik hurtigst muligt for at få det bragt i orden.

HVIS DU HAR SET ELLER HAR MISTANKE OM VANRØGT ELLER MISHANDLING AF ET KÆLEDYR
Ved akutte henvendelser, hvor mishandlingen af et dyr foregår, idet du opdager det, kontakt da straks politiet. Ved mistanke om vanrøgt, som har stået på i en længere periode, skal du ringe til kommunen. Efter kl. 16 og i weekenden står hundefangerne klar ved vagtmobil 56 61 49 eller 38 13 13.

JEG SKAL REJSE MED MIT KÆLEDYR, HVAD GØR JEG?
Skal du rejse inden for Grønland, skal du tage kontakt til indrejsekommunen og forhøre dig om de lokale regler på området.

Skal du rejse ud af Grønland, skal du tage en kontakt til Grønlands Repræsentation i København, se her: ghsdk.dk. Vi anbefaler, at du selv tager kontakt til Air Greenland for at høre, hvilke forberedelser du skal gøre inden afrejse.

PDF