Borger

Ellen Christoffersen ansat som ny chef for Personaleservice på Kommuneqarfik Sermersooq

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

HR og Løn på Kommuneqarfik Sermersooq skifter navn og får ny chef.

1. februar 2018 bliver Ellen Christoffersen ansat som chef for Personaleservice på Kommuneqarfik Sermersooq, en afdeling der hidtil er blevet kaldt for HR og Løn. Ellen Christoffersen flytter tilbage til Nuuk i juni måned og vil i de første 3-4 måneder arbejde med projekter i afdelingen.

Hun flyttede til Danmark i 2011, hvor hun siden 2014 har været i gang med, at studere på University College Nordjylland, hvor hun har læst administrationsbachelor med speciale i HR. Hun siger, at hun under sine studier har holdt sig orienteret om hvad der rørte sig i Grønland, for, at kunne bibeholde holde sig opdateret om forholdende i Grønland.

”I forbindelse med mine studier har jeg fulgt med i forholdene i Grønland og ladet mig inspirere i de opgaver jeg havde. Da jeg skulle starte på mit speciale kiggede jeg også derfor på Kommuneqarfik Sermersooqs virksomhedsstrategi Over isen – fremtid i fællesskab, som jeg synes indeholder spændende elementer”, siger Ellen Christoffersen og tilføjer ”Jeg synes, at Kommuneqarfik Sermersooq er i en spændende udvikling, hvor jeg ser store potentialer for, at jeg i samarbejde med medarbejderne i kommunen kan være med til, at gøre en positiv forskel til gavn for kommunen, og dermed også for borgerne i Kommuneqarfik Sermersooq”.

Ellen Christoffersen tilføjer, at hun glæder sig til at vende tilbage til Grønland: ”Jeg glæder mig især til, at vende tilbage til den storslåede natur, der ikke er sammenlignelig med andre steder, komme tættere på venner og familie jeg har savnet og ikke mindst, at kunne nyde grønlandsk mad til hverdag igen.”