Borger

Skiløber vandt årets idrætspris 2018

Historic information

Information such as rates, opening hours, rules etc. in this article might not apply today.

Tradition tro blev årets Idrætsdag i Kommuneqarfik afholdt på Helligtrekongersdag den 6. januar, og igen i år skete det i Nuuk for fulde i huse i den største sal i det smukke kulturhus Katuaq.

Ud over det flotte og festlige arrangement ved uddelingen af årets idrætspriser bød dagen også på Mitaarfik og juletræsdans i foyeren i Katuaq, hvor der blandt andet blev delt godteposer ud til alle børn samt uddelt præmier for Mitaarfik.

Selve idrætsshowet blev skudt i gang halv to, og blandt dagens indslag var der optræden ved Mike Thomsen samt Inuk & Co samt en tale fra borgmester Asii Chemnitz Narup, der blandt gav udtryk for, hvor glædeligt det er, at så mange er engageret i idræts- og foreningslivet i Nuuk og Grønland: ”Det er skønt, at vi år efter år kan fylde den store sal her i Katuaq og sammen fejre idrætten og fritidslivet i kommunen. Så tak for jeres engagement – både i løbet af året, men også her i dag, hvor jeres smittende glæde ved jeres idræt er med til at give dagen ekstra kulør. I beriger ikke blot jeres eget liv, men er også til stor inspiration og glæde for alle os andre.”

Borgmesteren mindede yderligere om, at idræt er noget, vi er fælles om: ”Selvom mange får en pris i dag, så mangler der på en måde en ekstra pris – prisen for at være aktiv; prisen, der går til alle her i kommunen, der på en eller anden måde er aktiv i en idrætsforening. I er alle sammen med til at styrke og forme vores samfund i en god retning.”

Vinderne fra enkelte kategorier i Nuuk blev som følger

Vinderne fra Tasiilaq, Ittoqqortoormiit og Paamiut

Årets Idrætspris:

Årets Leder:

Årets Træner:

Årets Hold:

Årets Talent:

Opmuntringsprismodtager: