Borger

Justus Hansen – Mit bedste juleminde

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Kommuneqarfik Sermersooq’s julekalender kører frem til jul. Vi har spurgt medlemmer af kommunalbestyrelsen og formænd for bygderådene om deres arbejde i 2017, samt hvad deres bedste juleminde er.

Jeg er generelt glad for, at vi stadigvæk holder fast i vores koalitionsaftale med Inuit Ataqatigiit. Den indeholder vigtige elementer, såsom at hæve og opretholde en højt niveau af borgerservice for kommunens borgere, uanset hvilken bygd eller by de bor i.

I kommunen går vi meget op i oprydningen af vores dumpe, og det er jeg glad for. Byerne og bygderne i Kommuneqarfik Sermersooq vil nemlig være blandt de første i landet, der er først ude med at tage fat om denne problemstilling. En anden ting, jeg er glad for at kunne være en del af, er den støtte, kommunen giver turismeerhvervet, og det kan man mærke specielt i Tasiilaq-området.

Det bedste, jeg husker fra julen, er de julearrangementer min afdøde svigerfar Karl Piivaat afholdt på museet. Han plejede at bygge sit eget juletræ af et kosteskaft og lyng. Det er noget vi savner meget. Han mente, at det var vigtigt, at de unge i dag kunne se, hvordan juletræet så ud i hans tid.

Til sommer vil jeg samle lyng, så jeg kan prøve at bygge juletræet til næste år.


Husk at deltage i Kommuneqarfik Sermersooq’s julekonkurrence #julenuuk og vind en iPad. Du deltager ved at poste et billede af dit bedste juleminde på Facebook eller Instagram og brug hashtagget #julenuuk