Borgmester Asii Chemnitz Narup sender sine lykønskninger på Vintersolhvervsdagen.
Som jeg forstår det, er meningen med den oprindelige grønlandske ”ullukinnersiorneq” – vintersolhverv – at mennesket fejrer, at alting har en ende og dør, men af mørket og døden opstår et nyt liv – at alting har en fornyelse. Fejringen af ”ullukinneq”, er altså fejringen af livs- og verdensfornyelse. Når det gamle liv og det gamle lys forsvinder og det nye kommer med stjernerne ”Aassuutit”, der fortæller om, at nu er solen på vej op igen, skulle det fejres – alle menneske skulle have nye og smukke klæder på, og dagen blev fejret med at give festgaver, god mad, trommedanse, sang og glæde. Dagen var hellig, og ingen måtte tage på fangst eller arbejde den dag. På en måde var det også at sige tak for det gamle og velkommen til det nye.
Alting har en ende, men samtidig har en begyndelse. Altså er det et livscyklus, hvor fornyelsen starter, hvor det gamle slutter.
For vores forfædre var det en balance gang gennem det religiøse liv, at fastholde universets verdens orden. I vores forfædres livsopfattelse vil mennesket og verden gå under, hvis balance gangen på universets orden ikke overholdes gennem ritualer og traditioner. Disse traditioner – såsom fejringen af vintersolhverv – holder gennem begrebet Sila balance i menneskets fysiske krop og mentale psykiske, såvel som universets orden. Formålet med den religiøse balance gang er, at mennesket må leve i det bedste mulige liv, med frugtbarhed, mad, sundhed som de centrale værdier i livet.
De grundlæggende tanker bag vintersolhvervsfesten holder jeg meget af, fordi disse er evige gyldige for os alle – også i dag – hvor vi med solens og lysets genkomst ønsker for os alle et godt og sund liv i balance med os selv i sjæl og krop, samt i et bæredygtig univers, der omgiver vores verden. Af hjertet ønsker jeg alle en god dag med fejringen af livs- og verdensfornyelsen – ullukinnersiorneq.
– Asii Chemnitz Narup