Borger

Første statusrapport for udviklingsplan

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Der er gode faglige ressourcer at bygge på, og medarbejdere og ledere er motiverede for forandring. Langt de fleste indsatser går efter planen, men der er stadig lang vej igen. Sådan kan er den første statusrapport for udviklingsplan 2017-2020 for børne- og familieområdet i Kommuneqarfik Sermersooq opsummeres.

Som en del af Udviklingsplan 2017-2020 for Børn, Unge og Familier, skal Forvaltningen For Børn og Familier en gang i kvartalet informere Kommunalbestyrelsen om sine fremskridt. Det er den første at disse kvartalsvise rapporter der i dag bliver offentliggjort.

På 10 af udviklingsplanens 12 indsatsområder sker fremskridtene i det planlagte tempo, men på to områder har der vist sig at være flere udfordringer end forventet. Det har nemlig vist sig at rammerne, som medarbejderne skal rette sig efter i sagsbehandlingen endnu ikke er tilstrækkelig klare. Det betyder, at det der skal arbejdes mere end forventet med at styrke grundlaget for sagsbehandlingen, inden det egentlige oprydningsarbejde og ledelsestilsynet kan begynde.

”De er selvfølgeligt ærgerligt, at udviklingsarbejdet bliver endnu mere omfattende end forudset. På den anden side er det forventeligt, at det er nødvendigt at justere på planerne, efterhånden som arbejdet skrider frem. Det er givetvis ikke sidste gang det sker” siger konstitueret direktør for Forvaltning for Børn og Familie, Helene Horsbrugh. vi ”Vi har hele tiden vidst at det ville blive et langt og sejt træk at løfte børneområdet, og at der ingen lette løsninger er. Jeg glæder mig over, at vi nu er kommet rigtig godt i gang med udviklingsarbejdet”,

Martha Lund Olsen kommer fra 1. december stå i spidsen for Forvaltning for Børn og Familier som ny direktør, hvorefter Helene Horsbrugh vil overgå til en stilling som udviklingschef med ansvar for udviklingsplanen.

 

Læs hele statusrapporten