Borger

Asiaq foretager droneflyvninger og havneundersøgelser i Tasiilaq, Sermiligaaq, Isertoq, Kulusuk, Tiilerilaaq, og Kuummiut.

Asiaq – Grønlands Forundersøgelser laver arbejde i Tasiilaq, Sermiligaaq, Isertoq, Kulusuk, Tiilerilaaq, og Kuummiut i løbet af juli og august 2024.

Vi udfører følgende arbejde i bostederne:

  • Asiaq flyver med drone over bostederne for efterfølgende at kunne lave opdaterede kort. De nye opdaterede kort og ortofoto af bostederne vil blive frit tilgængelige i løbet af 2025 via hjemmesiden kortvisning.asiaq.gl.
  • Asiaq sejler med et mindre skib for at måle dybder i havnene. Data fra opmålinger vil komme med i havnelodsen for Tasiilaq, Sermiligaaq, Isertoq, Kulusuk, Tiilerilaaq, og Kuummiut.
  • Asiaq laver kontrolbesøg af enkelte adresser og indsamler forskellig beredskabsmæssig information i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
  • I samarbejde med COWI vil Asiaq indsamle billeder af de offentlige veje og stier samt deres omgivelser. Informationerne skal bruges til Grønlands Digitale Gadefotos, som er et produkt COWI står for. Du kan læse mere om dette projekt på: www.cowi.dk/gdg.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Asiaq på e-mail: asiaq@asiaq.gl eller telefon: 34 88 00. Du kan læse mere om vores arbejde på https://www.asiaq-greenlandsurvey.gl/